WEBINAR: Videre i livet efter benamputation – erfaringer med psykosocial rehabilitering
ARD og REHPA indbyder til webinar tirsdag den 3. december 2024 kl. 13.30-15.30. Webinaret følger op på udgivelsen af REHPA-rapporten Videre i livet efter benamputation – Erfaringer med psykosocial rehabilitering med et stærkt program, hvis fokus er på psykosocial rehabilitering i relation til mennesker, der har fået amputeret ben.
Webinaret er for dig, der arbejder med mennesker, der har fået amputeret ben, i kommuner og på sygehuse.
I løbet af webinaret er det muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne via chatten, der faciliteres af Ane Bonnerup Vind, videncenterchef, cheflæge, ph.d., REHPA.
Det er gratis at deltage. Tilmelding sker via Conference Manager senest den 2. december 2024 kl. 23.59.
Tilmeldte deltagere modtager link til Webex på dagen for webinaret.
Webinaret bliver optaget og delt på rehpa.dk og Amputations Rehabilitering Danmark ca. 1 uge efter afholdelsen.
De optagede webinarer finder du under "Mine sider - Dokumenter - Webinarer".
Klik her for gratis medlemskab af ARD i 2024
På gensyn
ARDs bestyrelse